Om Forældrestart
Forældreskabet er et af livets største transformationer. Både krop, sind og relationer bliver sat på en stor prøvelse, samtidig med at største fokus er at tage dig af din lille guldklump.
Det er en super svær tid. Og der er alt for lidt fokus på hvor svært det er – og endnu mindre på, hvordan man takler det.
Forældrestart byder velkommen til et trygt rum, hvor du og din partner kan få glæde af andre forældres oplevelser, få viden og inspiration til, hvordan I kan blive et fantastisk forældreteam og give jeres baby en tryg og sikker start på livet.
Vi tilbyder både onlinekurser for forældrepar og for mødre i sig selv.
Forældre, der kommer til os, beretter at det er tabubelagt, at tale om de svære oplevelser, når man føler sig som en dårlig mor eller far, eller når man er på bar bund i hvordan man putter, trøster eller mader sit barn.
Der er heldigvis kommet meget mere fokus på det, de seneste år, og det er med god grund.
25% af alle kvinder der har født, får en efterfødselsreaktion og 10% får en efterfødselsreaktion. Det samme sker for mændene.
Og tallene er i realiteten meget højere, fordi det netop er et tabu-belagt område, er der mange der svarer, at de har det bedre end de rent faktisk har det, af frygt for at blive stemplet som en dårlig mor.
Men du er IKKE en dårlig mor eller far, fordi du har fået en efterfødselsreaktion eller fødselsdepression. Det handler om noget helt andet end kvaliteten i dit forældreskab.
Det handler i stedet fx om de forventninger du og samfundet har til dig, som langt hen ad vejen ikke er realistiske, og får sat baren alt for højt i de fleste familier.
Det handler fx også om ligestilling, og at et ligestillet parforhold pludselig oplever en skævvridning i ligestillingen efter fødsel.
Det handler om hvilke jobs man har, og hvordan man kan få hverdagen til at hænge sammen.
Det handler om de livsforudsætninger man har, og om man har tendens til stress, angst eller depression i forvejen.
Så det handler sjældent om kærligheden til barnet eller evnen til at passe det. Nogle forældre kan dog være så hårdt ramt at energien er lav og følelserne er lammet for en stund. Men det er mere en bivirkning end den egentlige årsag til efterfødelskrisen.
Klik rundt på siden og find blogs og onlinekurser om følgende emner:
– et konstant aktiveret alarmberedskab og stress
– ligeværd i parforholdet og opgaverne der følger med at få et barn
– forskellen på efterfødselsreaktioner, fødselsdepression, traumer oghverdags-frustrationer
– identitet og arbejdsliv
– identitet og selvomsorg
– identitet og selvværd
– hvordan bevarer jeg et godt sexliv efter forældreskabet er trådt ind
– hvornår skal jeg lytte til min dårlige samvittighed
– hvorfor er vi så følsomme som mødre, og hvordan kan partneren takle det?
og meget mere…
Vi glæder os til at se jer!
OM FORÆLDRESTART
Forældrestart blev startet i 2019 af psykologerne Amalie Vatne Brean og Anne Rom. De lavede fysiske forældrestartskurser til gravide og deres partner.
Da Corona gjorde sit indtog i 2020 blev forældrestart sat på pause og livets små og store omstændigheder gjorde at Amalie og Anne bosatte sig i forskellige dele af landet og startede hver deres selvstændige forretning op.
Forældrestart er nu “genopstået” i online form, hvor Anne kører det videre. Og måske kommer Amalie igen med en dag:)
Du er velkommen til at ringe eller skrive på nummer eller mail herunder, hvis du har spørgsmål, forespørgsler eller andet.