Velkommen til den vildeste, mest fantastiske, krævende og livsudviklende rejse som forældre!

Tillykke med dit lille nye barn!

Dette indlæg er ikke et skriv over alle de skridt, som din baby går igennem i de første uger af livet – det kan du finde andre steder. Men det er et indlæg for dig som mor i en barselstid, med tips og tanker til, hvad du vil gennemgå i de første uger og hvordan du kan forholde dig til den udvikling dit barn gennemgår, under de første 6 måneder af dit liv som mor.

Det er ment som en opbakning til dig, og min forhåbning er, at du gennem denne viden bliver forberedt, eller føler dig mindre alene, i de følelser og situationer, du i din vildeste fantasi ikke kunne have forestillet dig at gennemgå inden du fik et barn.

At blive mor

Du er her lige nu, og læser dette. Og du er blevet mor. Tillykke! Måske er det svært at forstå eller forholde sig til, og det er helt normalt.

Jeg vil vove at påstå, at der skal to ting til, før man rigtig føler sig som mor: For det første, er det at blive mor, en titel du teknisk bestrider, fra den dag du har født dit første barn. For det andet, er det også noget, der indebærer at du går igennem en transition. Og den starter allerede fra før fødslen.

Det er en forvandling fra kun at være ansvarlig for sig selv, til at være ansvarlig for et andet menneske. Og en helt anden måde at opleve kærlighed på.

Og sådan en kærlighed til sit barn kommer med tiden, hvis det ikke er ramt fra første blik. Det er lige så normalt at opleve den med det samme, som det er, ikke at opleve den med det samme.

At blive mor, er en forvandling i krop, sjæl og dine relationer, som ikke bare sker fra det ene øjeblik til det andet, men over tid. Så bare rolig: Hvis du ikke føler, du er der 100% endnu, er det helt normalt. Det kommer stille og roligt, og gennemsnitligt tager det faktisk omkring et helt år, før du kan forvente at være landet nogenlunde i rollen.

For nogle tager det længere endnu og det er jo en rejse for resten af livet, så følelsen vil være i konstant bevægelse. Sænk skuldrene så godt som det er muligt og lad dig føre med i processen.

Fødslens efterveer

Du har været igennem en fødsel (vaginal eller ved et kejsersnit), og højst sandsynligt har det været den vildeste oplevelse. Måske til den positive side eller til den negative side. Måske blev det lige, som du havde forestillet dig, eller måske var det langt væk, fra det du havde forestillet dig.

Uanset, er det et stedfæstende øjeblik i dit liv. Et af de tidspunkter, der betegner overgangen fra én fase i livet til en anden. Det er skelsættende, og dét i sig selvfortjener opmærksomhed. De fleste sidder tilbage med følelser, der skal mærkes og bearbejdes, store som små.

Pludselig forstår man, hvorfor andre kan fortælle i timevis om deres fødsel, både timerne før, under og efter. Og det er faktisk en rigtig god ide at fortælle det igennem igen og igen. Du får både bearbejdet en masse af det, der er hændt, samtidig med at du reflekterer og får spørgsmål, der får dig til at huske ting og detaljer der var glemt.

På den måde bliver alle brikkerne sat på plads, én for én.

Babyblues

Ca. 3-9 dage efter fødslen oplever 50-70% af alle mødre en nedstemthed i humøret. Det kommer af store hormonelle forandringer samtidig med det store ansvar, søvnmangel og fysisk udmattelse efter fødslen.

Når du føder sker der en storslået forvandling i din hormonbalance, og hormonbalancen har en stor indvirkning på vores humør. I graviditeten producerede du tiltagende en masse hormoner, der skulle sørge for at du holdt på barnet og ikke begyndte at føde.

Med fødslen stoppede derfor overproduktionen af disse hormoner. I stedet begyndte kroppen at producere enorme mængder af oxytocin, endorfiner og adrenalin, der hjalp dig igennem fødslen dig ved at give veer, udholde smerten og orkestrere alt hvad du havde i dig, for at få barnet ud.

Så i dagene efter fødslen falder mængden af hormoner drastisk (på nær oxytocin). Og lige netop de hormoner, virker antidepressive. Dvs. tristhed, afmagt og grådlabilitet, får frit slag. 

Giv plads til dig selv og amningen

Der er tusind gode råd derude omkring besøg, ammeteknikker, hvordan du skal gå i ”hi” og ligge hud mod hud. Jeg vil ikke gentage disse, men anerkende, hvor svært det kan være det her. Amning kan være virkelig drilsk, og kræver ro omkring sig, for at blive etableret. Samtidig vil de fleste jo gerne vise baby frem og dele glæden med de nærmeste.

Det er svært at vide, hvornår nok besøg er nok, når man ikke rigtig kan føle sig selv, og hvad man har behov for i denne tid. Søvnmanglen og restitution efter fødsel, samtidig med at alle dine antenner er rettet mod baby for at give den bedst mulige start på livet, larmer ofte mere, end din egen intuition og kropsfornemmelse.

Det bedste tommelfingertrick er, at hvile mere end du troede, du havde brug for. Det vil du ikke fortryde, hvorimod for meget stress, der ødelægger ammeopstarten, det vil du kunne fortryde senere. Hvis folk kommer på besøg, så aftal, at det er din partner der sørger for kaffe, at åbne døren og få dem afsted igen, når tid er. Aftal et kodeord, el. lign. som du kan give ham, hvis du føler dig træt/overstimuleret undervejs.

Du kan også fra start være helt åben omkring, at du har brug for at gå ind i et andet lokale, når du skal amme fx eller hvad du nu har fornemmelsen af, er bedst for dig i disse situationer. Alle jeres tætteste, der kommer, er jo interesseret i, at I har det bedst muligt.

Sutten – Window of opportunity

Der er mange forskellige holdninger til sutten, og nogle forældre ønsker ikke at introducere den til barnet. Men hvis du gerne vil give din barn sut, så skal du vide at der er et window of opportunity du helst ikke vil misse. Du har måske hørt om dem, som aldrig får deres baby til at tage sut, selvom de har prøvet alle sutteformer, mærker og teknikker?? Det er ofte fordi de missede window of opportunity.

Mange er bekymrede for at give sut for tidligt, fordi de gerne vil have amningen op at stå først. Det er også en rigtig god tommelfingerregel – at amningen skal være på plads før sutten tages i brug. Men der er også en kort tidsfrist for, hvornår man kan introducere sutten, som selvfølgelig kan være forskelligt fra barn til barn.

Der er forskellige holdninger og resultater fra undersøgelser derude, så det viser, at det ikke er selve sutten der forstyrrer amningen, men mere hvilken type sut, og en masse samlede faktorer, der er i spil. Du kan fx læse dette indlæg fra Babyinstituttet, der referer til en af artiklerne (https://babyinstituttet.dk/sut-og-amning).

Jeg skriver dette, for at give dig en tryghed i, at du godt må give baby sut allerede efter 5-7 dage, hvis amningen er nogenlunde på plads. For går der over 14-21 dage, kan det være, at det aldrig vil lykkes at få baby til at tage sut. Hvis baby slet ikke kan få nok af brystet og ammer dine brystvorter til sår og smerte, og derudover tager på som h*n skal, så kan sutten være en rigtig god pause til jer begge.

Men vær obs på at sutten skal ikke gives i stedet for amning, da det kan udsætte barnets sult, så det springer en amning over. Den skal helst gives efter amningen. Og et tip kan også være at tage sutten ud af munden på baby efter h*n er faldet i søvn, så h*n ikke vænner sig til at skulle have den i munden for at blive i søvnen.

Søvn de første uger

Som nævnt ovenfor er søvnen stadig utrolig uregelmæssig, og I kan ikke regne med, at baby kan lære at sove om natten og være vågen om dagen. Det er faktisk helt ind til 6 måneders-alderen, og nogle undersøgelser viser, at det er hele det første år, at man ser et meget uregelmæssigt sovemønster hos babyer.

Efter det fjerde trimester, ved 3-4 måneders alderen, sker der dog ofte et skift, hvor der kommer lidt mere rutine ind i billedet. For nogle er denne rutine dog, at baby blot er mere vågen om natten, og har sværere ved at sove, fordi det er ude af ”livmoder”-følelsen, og derfor bliver meget mere obs på lys, lugt og lyde. Derfor betyder overgangen ved 3-4-måneders-alderen, at man skal bruge lidt mere tid på at få baby til at falde til ro, og måske skal gå ind i et roligt soveværelse før det kan ske.  

Så pointen er, at det vigtigste for dig er, at finde en god måde at forholde dig til den afbrudte søvn på. Du skal ikke bare holde ud og vente på det bliver bedre. Det kan aldrig blive et kærlighedsforhold, det der med manglende søvn. Husk at det også er en tortur-metode, så det er ikke mærkeligt at du både bliver påvirket i humøret, energiniveauet og skarphed, når din søvn pludselig skrænker ind og afbrydes.

Men heldigvis har du stadig hormoner i kroppen, der hjælper lidt på det, så du rent faktisk kan passe på dit barn og give det mad om natten, på trods af komplet udmattelse.

Sådan kan din partner hjælpe med søvnen

Har du en partner, så tænk på jer som en samlet enhed, hvor begges søvn”kvoter” helst skal deles ligeligt. For mange bliver det ofte moderen der bærer søvn-problemet, fordi partneren kommer tilbage på arbejde. Men det vil jeg ikke anbefale. Mor har jo også et meget vigtigt og krævende ”arbejde” at gøre derhjemme.

Moren kommer selvfølgelig helt automatisk til at være mere oppe om natten, hvis hun ammer, (bruger i modermælkserstatning, så kan I deles om det om natten). Men så er det vigtigt, at den søvn, der mangler om natten, forsøges at blive indhentet om dagen.

Nogle mødre kan godt sove, når baby sover, og det er en kæmpe hjælp. Men andre er så meget i beredskab i deres nervesystem (hvilket er helt naturligt), at det kan være rigtig svært at sove, når der ikke er andre til at se efter baby (se fx blogindlægget ”Hvad er angst i efterfødselstiden?”).

Så mærk efter, hvornår det giver mest mening at sove for dig. Hvis det er bedst om morgenen, så tal med din partner om, at han tager baby efter ”morgenamningen”, så du kan sove længe. Nogle har det bedst med at sove om eftermiddagen, når du begynder at blive træt igen efter en hel dag, hvor du har været på, og så kan I aftale at din partner have baby dér, efter arbejde, mens du tager en lur. Eller også løser i det, ved at din partner vækkes om natten efter du har ammet, og er den der skifter og putter baby, mens du kan falde i søvn igen.

Mulighederne er mange, men der er desværre alt for mange par, der kun lader søvnmanglen gå ud over moren, fordi hun jo er den, der ammer, og senere, er den der er på barsel. Og her er der altså risiko for, at moren brænder ud, og dermed risiko for tristhed/depression og angst. Så det er SÅ vigtigt, at I ”deler” søvnmanglen.

Og i kan allerede finde en god rytme og nogle gode vaner nu, mens din partner er på de første ugers barsel med dig, så er det rigtig godt givet ud. Det giver også meget bedre tilknytning mellem din partner og baby, at h*n har baby alene, mens du sover regelmæssigt, hver dag eller nat.

Du og din partner er det bedste for dit barn

Når baby er spædt kommunikere det med mimik, små og store lyde, gråd og bevægelser. (Baby-bogen, Lindhardt og Ringhof). Det er helt nyt for dig, at skulle aflæse alle de signaler og prøve at trøste, mens du spekulerer på, om der er noget, du har overset. Det kan gøre en mor usikker og tvivlende, ja endda bange, hvis det hun gør, ikke ”virker”. Altså hvis baby fortsætter med at græde.

Men som med alt andet i livet, skal man øve sig for at blive god, og det er det samme her. Du ved ikke hvordan dit barn ser ud, når det er sultent, bare fordi det har ligget inde i maven på dig. Nogle gange kan en bedstemors rutinerede tag, og rolige nervesystem, få dit barn til at sove på to minutter efter du har prøvet og prøvet i flere timer. Og det er helt ok. Det er ikke dig som fejlede.

Men husk på: Bare det at du prøver er tryghed for barnet. At lugte din lugt, at høre din stemme der trøster, at mærke din krop træt ved sin. Det er dét det handler om. Så kan det være, at der stadig er luft i maven, der gør ondt, så baby græder, lige meget hvor trygt, det er. Men det fornemmer, at du er der. Ligesom din partners hånd i din kan gøre dig tryg og kan mildne smerten, men ikke fjerner smerten helt, hvis du fx er syg.

Der er så mange normer og talemåder derude, der kan få en mor til at føle, at hun skal kunne ”fikse” gråden. Disse samfundsnormer bliver tit til indre ”stemmer”, der fortæller dig, at det er dig, der burde kunne trøste, så snart baby kommer over til dig. Men sådan er det ikke altid, for noget gråd kan ikke fikses, med varme arme.

På samme måde er du også det allerbedste legetøj for dit barn. Altså dermed sagt, at der er intet legetøj, der kan være lige så stimulerende og spændende for dit barn som netop din stemme, dine ansigtsudtryk, og bevægelser sammen med dig. Du kan synge sange, cykle med babys ben, eller ligge på ryggen og have baby på maven og rulle fra side til side på gulvet.

Til din partner om hans/hendes vigtige rolle

Tillykke med din lille ny! De fleste begynder først rigtigt deres rejse som forælder nu, da det er efter babys ankomst, at livet for alvor ændrer sig for dig. Dette lille afsnit kunne handle om mandens/partnerens/samleverens følelser og forælder-rejse, og det kan være, der en dag også kommer en barselskalender til partneren. Men i denne omgang har jeg valgt at fokusere på, hvad du kan have gavn af at vide, der sker hos moren, og hvordan du kan navigere i dette. Lidt ligesom moren læser en masse om barnet for at finde ud af, hvordan, hun bedst er mor for sit barn, giver jeg dig her lidt info om mor, for at du bedst muligt kan støtte hende. En mor bruger alle kræfter på at ”holde” og ”se” sin baby, så hun har derfor virkelig brug for også at blive holdt og set af en anden.

Samtidig med at jeres baby nu er født, er der også født en årvågenhed hos din partner. Uden hun selv har bestemt det, er hendes overlevelses-system blevet tændt. Både en ekstra årvågenhed omkring alt, der kan bringe baby i fare, men også en årvågenhed i forhold til dig. For uden dig er hun fucked.

Helt evolutionært har kvinden brug for en anden til at hjælpe sig, når hun får et barn, da det kræver rigtig meget at amme, passe og pleje et barn (hvilket du nok allerede har fundet ud af, og højst sandsynlig er en kæmpe del af allerede, da vi i dag lever i et samfund, hvor partneren ofte vil være en ligeså stor del af babys liv som moren er det).

Men moren har stadig det her ur-instinkt, hvor hun helt automatisk bliver opmærksom på alt, der kunne betyde, at du efterlader hende. Måske har hun altid haft det fint med at du festede med vennerne, arbejdede sent eller løb en tur, men i disse dage og uger, er det ændret. Det store spørgsmål, hun ubevidst hele tiden stiller sig selv er: Er du der for hende?

Så hvis hun pludselig siger noget, der kan virke “klæbende”, begrænsende eller som om, hun føler sig efterladt/svigtet, er det højst sandsynligt derfor. Det kan måske føles helt uretfærdigt, for nu hvor du har fået et barn med hende, burde det jo være selvsagt, at du er der. Men sådan var det ikke engang.

Så i de situationer, kan du huske på, at det højst sandsynligt er hendes overlevelsessystem der snakker. Det har brug for at blive bekræftet i, igen og igen, at du er der for hende. Så det er hverken fjollet eller unødvendigt at du viser det og siger det igen og igen i denne tid. Det vil gøre jeres bånd stærkere, og gøre hendes nervesystem roligere. Hvilket på den lange bane, vil gøre det nemmere for hende og dig at give hinanden frihed og fritid igen.

Statistikker og milepæle

Nu, og igennem de mange kommende uger, begynder din baby at nå forskellige milepæle. Jeg så lige en overskrift på en artikel omkring uge 3-4: ”Nu begynder du at kunne se tegn på din babys personlighed!” Men hvad hvis du ikke lige genkender noget, du ville sige var personlighed, men stadig har en baby, der sover rigtig meget, når det ikke græder, ammer eller andet du ikke tænker er personlighed.

Men her vil jeg kærligt minde dig på, at alt det som bøgerne, artiklerne og lægerne beskriver, bare er gennemsnit. Og som du sikkert husker fra en eller anden matematiktime, dit job eller andre steder i hverdagen, så er gennemsnit et tal der ligger nogenlunde i midten af hele den spredning der er, af forskellige resultater. Dvs. at gennemsnit betyder, at der er ligeså mange babyer, der ikke rammer gennemsnittet, som der er babyer, der rammer gennemsnittet.

Så det gælder altså alt fra babys vægt, babys første sociale smil, hvornår de kan holde hovedet selv, hvor meget de sover og ammer. Så tro endelig ikke, at der er noget galt med dig eller din baby, hvis I ikke rammer det her gyldne gennemsnit. Man skal langt væk fra gennemsnittet, før der rent faktisk er grund til bekymring.

Alene hjemme med baby

Det kan fylde meget, at du nu skal være alene med baby om dagen, når din partner går tilbage på arbejde. Det er svært at forestille sig, hvordan man skal få alt til at fungere, når man ikke har et ekstra sæt hænder. For nogle, kan det trigge ængstelige følelser, fordi man ikke kan forberede sig på hvordan man gør, eller er bange for at noget skal gå galt. Normalt, når man står over for forandringer, kan man jo nogenlunde planlægge og forestille sig, hvordan man skal løse forskellige situationer, ind i fremtiden.

Men vid, at det er helt normalt, at du ikke kan planlægge og finde løsninger på forhånd denne gang. Og på en måde, ville det heller ikke være optimalt. For dit barn udvikler sig hele tiden. Hver eneste dag er ny for dit barn.

Pludselig kan de se farver, mærke noget nyt i kroppen, eller se længere frem foran sig – og det ændrer deres måde at være i verden på – både hvad angår søvn, gråd, interaktioner med dig og andre, osv osv. Så hvis du bare gentager, det du gjorde igår, ville du risikere at misse stimulering af vigtige punkter i dit barns udvikling.

Baby og du selv er i konstant udvikling

Det vil sige, at du som mor, ikke kan regne med at dagen i morgen bliver som dagen i går.

Selvfølgelig kan du tage nogle erfaringer med dig, som du kan læne dig op ad, og som gør dig mere og mere rutineret, men pointen er, at du ikke kan regne med at kunne gentage successerne, da mennesker er dynamiske størrelser, der altid er i bevægelse.

Derfor er betegnelserne “En nem/svær baby”, også rimelig misforståede, for baby’er er ikke noget konstant. Men nogle babyer er måske i denne fase meget af tiden nemme/svære at trøste, har nemt/svært ved at spise, osv. osv. Men der vil altid være dynamik og bevægelse, og dermed tidspunkter, hvor alt går godt, og andre tidspunkter, der vil være mere ”svære” end andre.

Så det vi skal øve os i, som mødre…

(Og det her er faktisk det mest grundlæggende overhovedet, efter min mening).

…er, at være cirkulære i stedet for lineære.

Det vil jeg fortælle meget mere om i de næste uger og måneder, fordi det er noget, vi konstant vil vende tilbage til i livet som mor. Men til at starte med, vil jeg fortælle lidt om det herunder.

Den cirkulære proces og tab af kontrol

I vores moderne vestlige samfund, er der skabt en tendens til at tænke meget lineært. Det vil sige, at vi, i vores talemåder og strukturer, har indlagt en ide om, hele tiden at se livet og problemer som noget, der skal, og kan, løses, ordnes og tilrettelægges trin for trin fremadrettet.

Man kan fx bruge uddannelsessystemet som eksempel: Ideen er, at vi hele tiden skal være i fremadrettet udvikling, og blive klogere og klogere og ende med at stå i et arbejde. Sabat-år, skift af uddannelse og årelange specialer er blevet indskrænket og fået negativ omtale i medierne og i folketinget.

Politisk kan man være enig eller uenig, men det er ikke fokusset her. Pointen er, at vi på denne måde indirekte får at vide, at der ikke er værdi i, at bruge tid på at tænke os om, mærke efter, eller at træde et par skridt tilbage, for at finde en anden vej, end den vi først tog. Altså en lineær strategi, der forudsætter, at der altid er en løsning foran os – vi skal bare finde den og gå efter den.

En cirkulær strategi ville være at bruge de kvaliteter, som vi også har som menneske, der omhandler vores kropslige intelligens. Altså at lytte til signaler fra kroppen og dermed fornemme, om det her vi er i gang med, er godt for os eller ej, hvornår vi skal gå en anden vej, eller tage en pause. I den lineære strategi, er der ikke særlig meget hensyn til vores krop. Den er mere rationel funderet, hvorimod den cirkulære strategi, er mere kropslig funderet og har kontakt til din intuition.

Det sidste, vores intuition, samt det at tage pauser og stoppe op, har i de sidste mange årtier ikke været kvaliteter, der er fremhævet, som særligt værdifulde. Viden er kun viden, hvis det er evidensbaseret, og ”mavefornemmelser” bliver skudt til hjørne. Nogle gange er den lineære strategi mest hensigtsmæssig, men andre gange er den cirkulære mindst lige så vigtigt. Det afhænger af situationen.

Så når du er mor, og har brug for at mærke efter babys respons, aflæse ansigtsmimik og kropssprog hos din lille ny, så har du brug for kvaliteterne i den cirkulære strategi. Du bliver nødt til at stoppe op, uden at have en ny løsning parat, hvis det du prøver, ikke virker. Det er trial and error hele vejen igennem. Og det er ikke noget, vi er særligt øvede i, qua vores samfund. Det kan derfor føles meget svært at være i denne cirkulære og sårbare proces, hvis man mest er vant til at arbejde/leve lineært og løsningsfokuseret. Pludselig er man ude af kontrol.

Til dig og din partner, når din partner er på arbejde igen

Hvordan kan I støtte hinanden bedst muligt i denne nye livsstil, hvor den ene arbejder og den anden går hjemme?

Ja det kommer der mange flere beskrivelser af de næste måneder, for det er en svær og vigtig balancegang, og der findes ikke one-size-fit-all løsningen. Men jeg vil give jer et par små tips som en start denne uge:

Sidste uge beskrev jeg det med fordelingen med af søvnmangel, og det gælder stadig, når partnerens første (typisk) 14-dages barselsperiode er ovre. Prøv at arbejde som et team omkring at dele opgaverne op – hvis ikke også om natten, så prøv at give noget ”kompensation” for den manglende søvn, om dagen.

Fx kan I aftale, at partneren tager 30-60 minutter sammen med baby når h*n kommer hjem fra arbejde? Så kan moren bruge tiden lige som hun har lyst: Til at sove/læse/gå på instagram/stirre ud i luften/gå i bad. Det er ofte et tiltrængt åndehul til opladning, inden aftenen og ulvetimen kommer.

Helt evolutionært bliver der også vakt nogle instinkter i partneren. Fx opstår der en trang til at sørge for at mor og barn har det godt – og dette indebærer også forsørgelsen. Derfor bliver arbejdet meget vigtigt for partneren.

At være en pligtopfyldende kollega og dermed kunne fastholde jobbet, bliver for mange utroligt vigtigt, og hvis der er bekymringer i forbindelse med arbejde, kan de fylde meget.

Det kan der komme en del konflikter ud af, da moren kan komme til at opfatte det, som om partneren ikke er til stede i det nye der sker, fordi h*n bliver optaget af noget på job. Men det kan hjælpe, hvis I begge ved, at dette fokus jo netop handler om kærligheden til familien og et fokus på at kunne bidrage til de bedste odds for den lille ny.

Kilder

https://www.pregnancybirthbaby.org.au/news/what-is-the-fourth-trimester

https://www.babycentre.co.uk/a25019365/your-baby-and-the-fourth-trimester

https://babyinstituttet.dk/sut-og-amning).