Tager du også dig selv i at blive vred på dit barn, fordi du simpelthen ikke ved hvordan du skal håndtere dit barns vrede eller gråd? Ville du ønske at du kunne være omsorgsfuld og nærværende i stedet?

Mange har energi om morgenen, men bliver hurtigt drænet i løbet af dagen, fordi vi bare drøner derudaf uden pauser. Mange tænker, at de først fortjener at nyde, efter alle de presserende ting er ordnet. Hele tiden er vi igang med at effektivisere.

Det resulterer dog ofte i, at batterierne er flade så det er svært for os at være nærværende og omsorgsfulde, når vi så endelig er sammen med vores børn.

Så i stedet for at tænke man skal yde før man kan nyde, gælder det om at have balance i energien; at man tillader sig at nyde først, så man rent faktisk har mulighed for at yde, når der så er brug for en.

Nærværet med vores børn og os selv er super vigtigt. For hvis vi ikke har overskud til at være nærværende i nuet, så er prisen deres (og vores eget) selvværd. For nærvær giver selvværd. Og det vil jeg forklare sammenhængen omkring herunder.

Herunder kan du læse om:

1. Hvad der skal til, for at du har overskud til at håndtere de svære situationer i hverdagen
2. Hvad et åndehul egentlig er, og hvordan du kan få det ind i dit liv uden at komme bagud med det du skal nå
3. Hvorfor åndehuller i sidste ende skaber selvværd
4. Det mentale åndehul med Compassion, en guide til hvordan du kan regulere dit eget nervesystem, så du helt automatisk bidrager med ro til dem omkring dig

Åndehuller er en hel central del af balance i livet

I vores moderne verden er der altid et eller andet man kan gøre eller bekymre sig om. Har jeg styr på: mails, vasketøj, børnenes trivsel/opdragelse/helbred, budgetplanlægning, madindkøb osv osv.

Og samtidig larmer ”burde’rne” med ”jeg burde dyrke mere motion.” ”jeg burde spise sundere” ”jeg burde se mine venner mere” ”jeg burde være mere sammen med mine børn” ”jeg burde tage på en lækker kærestetur med min kæreste”

Åndehullerne, hvor vi restituerer, er stærkt truede i en travl hverdag. Men de er livsvigtige for et bæredygtigt liv i balance.

Hvis de gang på gang underprioriteres, så kommer vi væk fra mange af de ting der VIRKELIG er vigtige for os: Den tætte relation, vores værdier og interesser.

De tre regulerende systemer hjælper os

I Compassion-teorien taler man om at tre neurologisk regulerende systemer, skal være i balance i vores krop, for at vi overlever:

• Trusselssystemet (gør os årvågne, kamp/flugt-parate, præstation til det yderste)
• Motivationssystemet (får os ud af sengen/sofaen og i gang med det der skal gøres)
• Restitutionssystemet (forbinder os med andre, og får os i seng/hen på sofaen)

De er alle tre essentielle for vores overlevelse og trivsel i hverdagen:

Trusselsystemet får os til at reagere på farer, og gør, at vi får gjort ting færdige og når deadline, selvom vi er trætte eller ikke har lyst. Det frigiver adrenalin og cortisol (vores stress-hormon).

Motivationssystemet har vi brug for, til at få ideer og udføre dem i livet. Det er også dét system som registrerer sult, og får os til at handle på det, fx. Det reguleres primært af dopamin.

Restitutionssystemet sørger for, at vi får energi til at klare ovenstående opgaver. Det reguleres af oxytocin, som også kaldes kærlighedshormonet. Men i denne sammenhæng er det mere et ”forbindelses”-hormon, kan man sige. Restitutionssystemet er i gang, når vi er fysisk eller mentalt forbundet med os selv, andre mennesker, naturen, en aktivitet vi kan lide og er i flow med, eller blot noget der føles større end os selv (fællesskaber, en god sag, at kigge op mod stjernerne i universet).

En hverdag i trussels- og motivations-systemet

Vores moderne hverdag, har fjernet mange af de naturlige øjeblikke, hvor vi før i tiden, helt automatisk var i restitutionssystemet. Dopamin-rushet ved at hive telefonen frem fra lommen i stedet for at læse en bog, snakke med din kæreste i sofaen/sengen om aftenen, kigge ud på naturen, når du går fra A til B, eller sidder i toget.

I stedet kan vi nu med digitaliseringen altid gøre noget, som ”vi burde”. Læse en mail, bestille det vi har brug for online, rydde op osv. Vi kan altid effektivisere og optimere.

De fleste af os, er derfor fanget i et loop mellem trussels- og restitutionssystemet: Så snart én deadline eller punkt på todo-listen er tjekket af, får vi automatisk lyst til (dvs. et skud dopamin) at gå i gang med den næste ting på listen.

Og med mobil-telefonen i hånden er det altid muligt.

Der er ingen automatiske pauser. De skal aktivt vælges til.

Og i et samfund der hylder effektivisering, udvikling og optimering, er der ingen tilskyndelse til aktivt at sætte farten ned og vælge restitutionen til.

De fleste gør det nu alligevel. Men ofte gør de det først, når de ikke KAN mere af det andet. Enten ved at ”falde om” på sofaen om aftenen, gå tidligt i seng eller i et større og mere alvorligt perspektiv: ved en stress-sygemelding.

Pauserne i løbet af dagen, på forkant af den totalte træthed, er en uddøende race. 

Tre grunde til at åndehuller er ekstra vigtige hos forældre til små børn:

1. Du kan ikke vente med at restituere til senere – for du er ikke herre over dit ”senere”

Før livet som forældre, har du måske kunne holde til en hverdag, hvor du knoklede løs hele dagen, og så restituerede du i din fritid med venner, kæreste, familie, hobbies osv. Når der så var en stor deadline, kunne du knibe ballerne sammen og knokle mange dage i træk uden fritid, men så restituere bagefter.

Det kan du ikke med børn.

Med børn skal du have nok energi samlet sammen i løbet af hver eneste dag, til at kunne være rummende og håndtere ”krisesituationer” og ”deadlines” hele dagen igennem – også kl 23.00, såvel som kl. 03.00 om natten. Der er ingen ”fritid” givet som selvfølge, så du skal skabe dine egne frirum i løbet af dagen og natten, hvor du lader op. Ellers brænder du simpelthen ud i længden.

2. Dit trusselssystem er konstant tændt

Den anden grund er, at når du har små børn, især når de er 0-24 mdr gamle, er dit nervesystem automatisk i et højere alarmberedskab end det ellers ville være. Dit trusselssystem er simpelthen tændt døgnet rundt – selvfølgelig i højere og mindre grad afhængig af situationen. Det er det, fordi du skal være parat til at håndtere kritiske situationer og forhindre at dit barn udsætter sig selv for noget farligt. Det er en hel naturlig proces i forældreskabet.

Men det betyder, at du ikke lige så nemt får ”tændt” restitutionssystemet, som du ellers ville. Det tager både længere tid at ”falde ned” og det er også sværere at give sig hen til dét der oplader dig (nærvær med din mand, dit barn, gåtur i naturen, venindetid).

Nogle gange, når du slet ikke hen i en restituerende tilstand, fordi dine antenner er ude og dine tanker automatisk kommer hen på alt det, der får dig hen i trussels- og motivations-loopet. Trussels- og motivationssystemet vil simpelthen hive i os, for at få os væk fra ”stilstanden” i nærværet, og hen i noget mere effektivt og udrettende.  

3. Nærvær skaber selvværd

Den sidste grund til, hvorfor åndehuller er så vigtige i vores hverdag med børn, er at vi pludselig har et ansvar for at være nærværende. Hvis vi render rundt i en endeløs ”to-do”-bobbel, når vi er sammen med vores børn, kommer vi ikke til at sidde og bare lytte på dem, hygge med dem, kigge dem i øjnene, og opleve nuet med dem, uden det er en inkorporeret del af vores ”To-do” liste.

Hvis vores overskud ikke er der, mister vi spontaniteten og glæden ved samværet.

Og hvorfor er det så vigtigt, at kunne gribe disse øjeblikke til samvær og være nærværende med vores børn? Jo, alle mennesker ser sig selv gennem andres øjne. Det er en stor del af vores selvbillede og som børn er det en stor del af skabelsen af vores selvbillede.

Hvis man oplever at de andres øjne ikke er nærværende, vil man ikke kunne mærke værdien i sig selv. Og dette gælder især for tiden i barndommen. Det lille barn har brug for nærværende voksne, for at kunne se sig selv som værdifuldt.

Det spæde barn lærer sig selv, sin krop og sine sanser at kende gennem vores berøring, vores gentagelse af deres lyde, af spejling af deres mimik og ansigtsudtryk. Det kan vi ikke give vores børn, hvis vi har hovedet inde i opvaskemaskinen eller klistret til computerskærmen.

Mentale, fysiske og flydende typer af åndehuller 

Jeg vil sige, der findes 3 kategorier af åndehuller: De mentale, de fysiske og de flydende. Alle tre er vigtige at få ind i hverdagen for at undgå stress og udbrændthed og få et bæredygtigt liv med trivsel og glæde.

Jeg vil gennemgå dem herunder en for en, og give dig lidt tips til, hvordan du kan få dem ind i din hverdag. Alt er øvelse. Det er virkelig svært. Du vil opleve at dopaminen vil trigge dit motivationssystem mange gange, mens du er igang med et åndehul, hvis du ikke er vant til at nyde før du yder. Som en stemme der hvisker i dit øre “Du burde liiiige tage den opvask..” “Hov du mangler at svare den der besked..” osv osv.

Tænk på hvor vanedannende dopamin er, når man taler om afhængighed af stoffer, skærm og sukker. Det er præcis samme afhængighed af ”to-do’s” der er tale om, når din krop kæmper i mod at blive i dit åndehul. Så det handler om at holde fast, og huske dig på, hvor godt det er, at give dig selv de her nærværende pauser.

Fysiske åndehuller:

Er de åndehuller, hvor din krop hviler. Det kan være søvn, et øjeblik hvor du stirrer ud i luften, en stund, eller hvor du er tæt med en du elsker, som er behagelig og fredelig, og hvor du mærker varmen og roen hos den anden.

Rent praktisk kan det være et morgenritual med yoga og meditation, eller at lave sig en kop kaffe og nyde de første par tåre mens man kigger ud af vinduet og bare trækker vejret. At gå en tur rundt om blokken efter frokosten, få et langt kram eller et bad, eller at sætte sig i sofaen med sin kæreste eller en veninde og bare nyde hinanden.

Mentale åndehuller:

Er de åndehuller, hvor din tankestrøm hviler. Altså hvor du med bevidst, kærligt nærvær er med dig selv eller en anden, uden at dømme eller bebrejde, og uden at tænke fremtid eller fortid, men bare er i nuet.

Rent praktisk kunne det være den øvelse, jeg giver dig til slut her i blogindlægget, en stund i naturen, hvor du lægger mærke til hvad du mærker, ser og hører, alle slags meditationer eller øjeblikke med familien/venner, hvor du er i nuet og nyder jeres snakke.

Flydende åndehuller:

Er de åndehuller, hvor du er i flow. Det er et begreb som Csikszentmihalyi beskrev i 1990’erne, og som beskriver en tilstand af at glemme tid og sted i en aktivitet man er dygtig til.

Det kan fx være hvis du kan spille på et instrument og du bare spiller derudaf, uden at være bevidst om nøjagtig, hvor du sætter fingrene – det sker bare af sig selv. Eller hvis du dyrker sport og kommer ind i en kropslig tilstand uden at skulle koncentrere dig nøjagtig om kroppens position – det sker bare. Men det behøver slet ikke være så højtflyvende.

Det kan også bare være at lægge puslespil, strikke, lægge vasketøj sammen eller løbe en tur i skoven, hvor du også bare overgiver dig til en kropslig viden og rytme, som gør at du bevidst slipper før og efter, men bare er i nuet.

 

Tips til at indføre de forskellige åndehuller – og få overskud i din hverdag

Fysiske åndehuller handler om at stoppe op og give sig selv en decideret pause i tid og sted.

Du kan snige dem ind spontant, eller du kan planlægge dem, som et fast indslag i din hverdag. Uanset hvad, kræver det at du ikke har været tidsoptimist med dine pligter og gøremål. Altså at du ikke har pakket din dag for tæt.

Når du forestiller dig hvor lang tid, noget tager, så put gerne 30 minutter ekstra på. Du vil aldrig være ked af, at have lidt ekstra tid. At lægge en fast pause ind i sammenhæng med et måltid, hjælper dig med at huske det.

Sover dit barn lur, kan det være en fast ting, at starte med et åndehul til dig selv, når dit barn er faldet i søvn, i stedet for at gå direkte ud og ordne køkkenet fx. At putte sit barn kan være hyggeligt, men det kan også være virkelig stressende for dit nervesystem. Er du blevet stresset/frustreret af putningen, så giv dig ro bagefter med et åndehul, så du ikke går fra den ene stressende faktor til den næste praktiske opgave, og derved presser dit system.

Er du arbejdende, er det også godt at aftale med sin partner, at man lige tager 15 minutter for sig selv, enten inden man går ind ad døren til sit hjem, eller på et eller andet tidspunkt i løbet af aftenen. Fx aftalte min kæreste og jeg, under min første barsel at jeg havde 1/2-1 time for mig selv, når han kom hjem fra arbejde. Så fik han kvalitets 1:1-tid med vores barn og jeg fik rum til at slappe af/gå en tur/tage et langt bad/læse en bog.

Det mentale åndehul med Compassion

Det åndehul jeg vil præsentere dig for her, er et mentalt åndehul – der hvor du tager en pause fra bekymrende tanker eller to-do-tanker. Det er kernen af den psykologiske del af moderskabet, der hjælper dig med at være en omsorgsfuld og nærværende forældre.

Det er meget nemmere at være ægte omsorgsfuld og nærværende overfor sit barn, når man kan være det overfor sig selv. Så øvelsen går ud på at kunne give både sig selv og sit barn kærlige tanker, der beroliger og regulere nervesystemet mens du tænker dem.

 Mange får ofte selvkritiske tanker, når konflikter eller utilstrækkelighedsfølelsen opstår. Det får din opmærksomhed væk fra det der sker, lige nu og her, og i stedet øger det irritation og tristhed.

Her tilbyder jeg dig en opbakkende, omsorgsfuld og mere konstruktiv måde, at se situationen på, og som giver dig mulighed for at være nærværende i nuet sammen med dit barn og sammen med dig selv.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev via boksen her, for at få en gratis lydfil med det mentale åndehul tilsendt direkte til din indbakke som gave.

Start med at høre lydfilen, når du er alene, så du får trinene ind på rygraden, og derefter kan du så tage tankerne med ud i hverdagen og bruge, når du står midt i konflikten eller bliver ramt af en svær følelse.